Kropsorienteret psykoterapi


I 2011 blev jeg færdiguddannet Organisk psykoterapeut ved OPUC. Organisk psykoterapi er en krops- og psykodynamisk terapeutisk tilgang, der er en blanding af eksistentiel psykologi, gestalt- og kropsterapi. I Organisk psykoterapi bliver du mødt fordomsfrit med det du kommer med. Udgangspunktet vil altid være dig og den vej du gerne vil i terapien.

Et vigtigt træk ved Organisk Psykoterapi er koblingen mellem kropslig resonans, tanker og følelser. Kropslige erfaringer og reaktioner er en integreret del af den terapeutiske proces og der lægges ikke bestemte, på forhånd fastlagte tolkninger ned over dine oplevelser.

I Organisk Psykoterapi tager man også udgangspunkt i dine tilknytningsmønstre. Formålet er, igennem nærvær og et trygt rum, at skabe en bevægelse henimod tryg tilknytning og forbindelse til både dig selv og dine relationer.

Læs mere om Organisk Psykoterapi her.

Previous
Previous

Traumeterapi